På tv

Se dine billeder fra sofaen

Microsoft Media Center

Har du et Windows Media Center, kan du nu se alle dine billeder fra tdconline.dk/foto, mens du sidder behageligt i sofaen.

Med et Windows Media Center har du nu også adgang til Foto på TDC Online.

Du skal blot lægge et nyt menupunkt "TDC Online foto" ind i menuen på dit Media Center. Så er dine billeder ikke længere væk end fjernbetjeningen, og du slipper for at slæbe hele familien med ind foran computerskærmen, når I skal se billeder fra den sidste ferie eller fra Tante Odas sjove fødselsdag.

Installation

Vejledning

Afinstallation

Installation

Gå ud i Windows XP på dit Media Center.

Hent filen mcefototdconlinedk.reg, og gem den på dit Media Center, for eksempel på Skrivebordet.

Sikkerhedsadvarsel ved filoverførsel på MCE.

Når du dobbeltklikker på filen på Skrivebordet, dukker der en sikkerhedsadvarsel op som vist nedenfor. Du kan roligt trykke på Kør, så filen åbnes.

Sikkerhedsadvarsel ved kørsel af fil på MCE.

Herefter bliver du spurgt, om du vil tilføje oplysningerne til registreringsdatabasen. Klik på OK.

Registreringsadvarsel på MCE

Næste gang du starter dit Media Center, vil der være et nyt punkt "TDC Online foto", som du skal vælge for at starte Foto på TDC Online.

Foto på Media Center

Vejledning

Når du åbner TDC Online foto på dit Media Center, bliver du bedt om at logge ind. Brug dit brugernavn og din adgangskode fra TDC Online.

Herefter har du adgang til at se dine billeder. Du kan vælge at se billederne via et slideshow, så du virkelig bare kan læne dig tilbage og se billederne rulle hen over dit fjernsyn.

Du kan også se dine venners album direkte fra sofaen, så du kan følge med i, hvad der sker i deres liv, og hvad de lavede på deres weekendtur, eller til den sidste børnefødselsdag. 

Afinstallation

Hvis du ønsker at afinstallere TDC Online foto på dit Meda Center, så er også dette gjort simpelt. Gå ud i Windows XP på dit Media Center.

Hent filen mcefototdconlinedkremove.reg, og gem den på dit Media Center, for eksempel på Skrivebordet.

Dobbeltklik på filen på skrivebordet, og følg derefter forklaringen under "Installation".